fredag den 30. april 2010

Søheste


Hej.
Vil lige ønske en god weekend til alle, med et billede af to fine søheste.
Jeg har altid været fasineret af disse små dyr, så da jeg faldt over dette mønster i et gammelt "Alt om håndarbejde", måtte det bruges til noget.
Det blev så til pynt på to håndklæder.

onsdag den 28. april 2010

Tusind tak!


Tusind tak for alle opmuntrende ord p.g.a. min tandpine!
Nej- jeg klarede ikke at vente til onsd. men stod ude hos tandlægen allerede tirsd. når de åbnede.
Hun var veldig sød, og tog mig med en` gang, og nu er djævelskabet ude, og jeg sidder her med ballonkind og penneselin, og har det meget bedre.
Desværre udløste bedøvelsen en hæftig migræne, så jeg måtte melde afbud til båndbroderikurset tirsd. aften.
Håber vi kan flytte det til næste tirsd. i stedet for.
Håndarbejde er der ikke blevet meget af, men disse to små låg, havde jeg syet for at have med til kurset.

mandag den 26. april 2010

Både ondt og godt!






AV -AV-AV - JEG GÅR RUNDT MED EN INMARI TANDPINE!
Var hos tandlægen i onsdags, hvor hun borede en gammel plombe ud, og lagde noget midlertidigt stof i.
Det hjælper bare ikke!
Det bliver bare værre og værre, og jeg blir bare mere og mere sur og irriteret.
Kan først komme derind igen på onsdag, men så skal jeg altså hævne mig på tandbæstet, og få den hevet ud!
Har prøvet at aflede mig selv med en tur i haven, så her er nogle af de blomster som myldrer op nu.

torsdag den 22. april 2010

Forsøg.



Så har jeg bestilt ny computer, og håber den kommer i morgen.
Ellers er det blevet mest til sy-forsøg.
Fandt et mønster på en lille pony, som jeg havde klippet ud for længe siden.
Er ikke tilfreds med resultatet. Tror mit stof er for stift, og forsøger måske igen med noget velour el.lig.
Mappen er en øvelse i craisypatchwork. Prøvede samtidig at sy bånd på alle sømmene.
Blev egentlig ganske godt fornøjet med den, men jeg burde have tænkt på at lægge noget stivere materiale inden i.
Nå øvelse gør mester - siger de kloge - så det er nok bare at fortsætte.

onsdag den 21. april 2010

Papirflet i DKP.



Jeg har været på kursus i papirflet i DKP, (de kreative pigers klub).
Det var rigtig morsomt, og jeg fik flettet en lille brun kurv/ boks, eller hvad man nu skal kalde det, i brunt indpakningspapir. Den ses bagerst til højre på det første billede.
Det brune papir var fint som øve-materiale, men jeg vil prøve senere i noget mere farvestærk og stivere papir.
Desværre er min computer røget sig en tur, så nu må jeg ud og anskaffe en ny.
Synes det er vanskeligt at vælge, når jeg har så lidt forstand på det!
Heldigvis får jeg lov til at låne herren i huset sin så længe!

fredag den 16. april 2010

Skræmt som en høne!



Blev inspireret af det fine broderede viskestykke, som jeg fik foræret, men her blev det altså kun til ablikation med symaskinen.
Brugte et lidt morsomt motiv jeg havde fra før.
Kvaliteten af stoffet er dog ikke helt velegnet, da det har let for at trække i trådene ved sømmene.

onsdag den 14. april 2010

Havevejr!



Havevejr- og det kan mærkes i arme og ryg- men det er skønt at gå derude, og det føles godt at kunne se, hvor jeg har været.
Jeg har plantet stemoder i krukker, blå som det på billedet og nogle skønne dybrøde, men her blev billedet ikke godt, så det kommer senere.
På nørklefronten er det kun blevet til en æske mere, og den var færdig for et par dage siden.

lørdag den 10. april 2010

Heldig!


Er jeg ikke bare heldig! Fik dette viskestykke/glashåndklæde af en veninde bare sådan uden videre!
Hun broderer de nydeligste små figurer til pynt på disse.
Det kan være glade køer, nydelige får, eller som her: Søren Brun med Nuser.
Tusind tak Bente!

Forvirring eller bare april?



Husker min mor havde et ordsprog med: " Han/hun er forvirret og ubestemmelig som været i april".
Sådan har jeg det lidt i dag, for solen skinner indbydende fra en skyfri himmel, men vinden er isbidende kold.
Som det også ses på det billederne med min nyeste æske, står auriklerne i fuld flor udenfor, medens min julekaktus blomstrer her inde!
God april weekend til alle.

onsdag den 7. april 2010



I dag har det været strålende sol, og jeg har tilbragt eftermiddagen i haven i selskab med rive og trillebør.
Gammelt løv og stilke bliver kørt til kompost,og jeg glæder mig over alt som myldrer op af jorden.
I formiddags klippede jeg min datters hund "Nuser", så nu er han også forårsfin.
På håndarbejdsfronten er det stadig båndbroderi som optager mig, og her er det blevet til nogle kort.
Forårshilsen herfra.

torsdag den 1. april 2010

Har man dille så -----



--- så har man dille! Og det har jeg, så jeg har viet påsken,( det er lidt surt, blæsende, og halvkoldt vejr )til båndbroderi og indendørs hygge!
Her er så det næste produkt. Købte også denne Penal/æske da jeg var i kreativ compani.
Tror jeg betalte 15kr. med 12 blyanter.