mandag den 25. februar 2013

Klovnedukker- lidt nostalgi.


  For længe siden, syede jeg en del af disse dukker, så det var næsten et nostalgisk gensyn, da de var færdige.
 Mit barnebarn Marius (22år) havde et, da han var  lille. Den hed Kalle klovn, og han slæbte den med over alt. At den efterhånden blev noget sjappy at se på forminskede ikke kærligheden.
Da jeg ville forære hans et år yngre bror Jens en magen til, erklærede han højtidelig, at han ikke så godt kunne li` klovne. Han kunne bedre li` pindsvin.
Så måtte han jo have en sådan i stedet.
Nu har et par nye klovne set dagens lys, og det vil vise sig, om børn i dag er til klovne eller pindsvin eller noget helt andet.
Ha en god uge.

fredag den 15. februar 2013

Genbrug

Fandt en lille klokkestreng på genbrug for en tid siden, og har tænkt en del på hvad den skulle blive til. Den havde fire ens rosemotiver, og den første er nu blevet til en servietholder.

torsdag den 14. februar 2013

forklæder

Synes dette sommerfuglestof fra "Stof og Stil" ville egne sig godt til små pige forklæder. Her ses det endelige resultat i 2 størrelser.

onsdag den 13. februar 2013

Smykker af skind og blonde

Jeg har forsøgt mig med nogle små pyntetingester af skind og blonde. Tænker mig dem brugt på tasker/væsker og kjoler, trøjer osv. Det er også blevet til et par toiletrulleholdere.

mandag den 11. februar 2013

Flere høns.

Mit hønsehold har udvidet sig med 2 par til. Det er altså morsomt at sidde og finde stofrester, som passer sammen. Er en stor beundrer af andres flotte patchwork, og i denne lille skala kan jeg også være med. Jeg var inde på genbrug, for at se efter små hæklede flaconner, og var så heldig at finde 13 stk! Nydelig vasket, stivet og strøget, så nu er der til mange projekt. En servietholder mere har set dagens lys.

tirsdag den 5. februar 2013

Servietholder.

Jeg var en tur indom genbrug i Holstebro i går, og fandt et par små duge, der var slidt i den ene side. Tænkte de kunne få nyt liv som pynt på servietholdere. Her er den første færdig.