Lørdag var vi 11 damer fra Interessegruppen, der var på kursus i:
"FREE FORM HÆKLE/STRIK" hos LIS KRUCHOV i Nymindagab.
( Hun ses på det første billede i en af sine flotte veste.)
Vi havde en superfin dag, hvor Lis havde tilrettelagt et flot kursusforløb, og i tillæg forkælede os med kaffe samt dejlige hjemmebagte boller, og en skøn kage!
Selve kurset blev afholdt i et dejligt lyst lokale på Nymindegab Museum, og efter kurset, var vi på besøg hjemme hos Lis, i hendes lille fine butik, skråt over for museet.
Her var mange skønne ting, som hun havde strikket og hæklet, og vi kørte derfra fyldt med inspiration og gode indtryk.
Nu er det så bare med at få det hele omsat til egne projekter!