lørdag den 31. oktober 2009



Jeg fik pludselig lyst til at sy min gamle model i julemus igen.
Denne gang blev det i stof i stedet for filt, og så synes jeg, at tøjet egentlig er helårs, og det er mus vel for så vidt også!
Her er de med og uden hat.
Ønsker en god helg til alle.

fredag den 30. oktober 2009


Hvad er det her for noget- mom det kan spises?

Juhu- byttet er nedlagt!

Øv- den smager nu lidt støvet!

Jeg prøver denne i stedet for.

torsdag den 29. oktober 2009


Jeg er blevet inspireret af Stubbetufsa`s loftbesøg, og fik lyst til at vise et af mine billeder, hvor rusten jern på det våde akvarelpapir, efter et par dage, havde lavet fine farveaftegninger, til inspiration til videre udfoldelser.
Fik faktisk lyst til at prøve igen.

onsdag den 28. oktober 2009


Uha- som tiden flyver! Var ikke helt klar over, at det var så længe siden jeg havde skrevet noget her!
Desværre er det ikke blevet til så meget håndarbejde i det sidste, for min nakke og ene skulder driller en del.
Nå, det er heldigvis bedre, og i mellemtiden har jeg jo kunnet hygge mig med hvalpene. De er helt skønne og frække nu,og jeg nyder dem hver dag!
De sidste par dage er det da også blevet til lidt kreativt, som har resulteret i denne etui til min lady chawer, og nogle små bøger som er blevet trukket med stof.


søndag den 18. oktober 2009


Her er en lille hilsen fra hvalpene, der er inde i stuen for første gang.
Det er ikke helt let at tage billeder af små sorte, urolige hvalpe og så to voksne hunde, der hele tiden ængsteligt vil hjælpe til!
At den oprindelige størrelsesforskel stadig er der fremgår vist af billedet alligevel.

--uf-- glattegulve er ikke lige sagen!--

--måske det bli`r bedre hvis jeg kryber op på denne hånd?

Her et billede af mindsten, der-selv om hun har mere end firedoblet sin fødselsvægt-stadig ikke er verdens største hvalp!!!

onsdag den 14. oktober 2009


Det har været et helt pragtfuldt høsvejr i dag, så Daisy og jeg spaserede ind til byen.
Jeg skulle på posthuset og nogle andre ting, selvfølgelig i hver sin ende af byen, så inden vi var hjemme igen, havde vi gået 2 timer og jeg var ret træt i benene.
Nå intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget, siges der, så jeg satte mig, og fik endelig den vest færdig, som jeg begyndte på i forsommeren.
Garnet er 100% silke, men jeg synes egentlig, det virker noget stift i den færdige model.
Håber det hjælper når den bliver vasket.
Det er en garnbutik på Fur, der har lånt mig modellen at se efter, så det er vist på tide at få originalen retureret!
Lukketøjet i halsen er et gammel bæltespænde, som min mor brugte som ung pige. Husker at den lå i hendes knapæske, som jeg legede med som lille. Fandt den for nylig mellem nogle ting som jeg arvede.

tirsdag den 13. oktober 2009


Fandt et lille stykke stof med et afrikansk motiv, da jeg var i Sverrige.
Det har resulteret i disse to toiletpunge.
Der er lidt tilbage af stoffet, så nu tænker jeg over videre anveldelse.

mandag den 12. oktober 2009


Vi har haft flot høstvejr i dag, så Daisy og jeg gik os en dejlig lang tur i skoven.
Her var der meget at se og opleve, og som det må vides, afhænger meget af øjnene der ser, så hermed inviteres i andre med på en lille tur gennem forundrings-porten --

Først er det skovheksen med den lange opstoppernæse, som man må huske at hilse pænt på hver gang, for ellers møder man måske slet ikke nogen af skovens andre forunderlige væsener--

- som denne langbenede dinosaurus der kommer brasende gennem underskoven--

--- eller en lurende krokodille i vandskorpen---

Så her gælder det om at gå lige over broene!
Ha` en god uge

lørdag den 10. oktober 2009


Jeg er faldet for denne trøjemodel fra "Drops Deseign" og strikker den i Blend frote` fra hjertegarn. Det er et garn jeg købte på tilbud for længe siden, og har haft liggende,og det er faktisk et dejlgt garn at strikke af.
Tror det er de begyndende mørke aftener, der sætter gang i strikkelysten igen.


Her er de sidste tre bøger, jeg har læst. Marie Helleberg er en af mine mest foretrukne forfattere, og "Druknehuset" skuffer ikke. Jeg samler rent faktisk på hendes bøger,og denne var jeg heldig at kunne købe på et marked for en 1/3 af ny pris.
De to bøger af Brad Beagley er krimmier fra 1150årene før vor tidsregning,og foregår i Egypten, som det nok fremgår af de dekorative forsider.
Jeg synes de er rigtig fine, og håber der kommer en fortsættelse, hvad der synes at være lagt op til i den sidste.
Hovedpersonen er Semerket, som er ansat til at tage sig af forbrydelser, og handlingen i de to bøger er sammenhængende,men kan også læses hver for sig.

onsdag den 7. oktober 2009

Hej.
Her har jeg forsøgt at tage et billede, hvor man kan se forskellen mellem den største og den mindste hvalp.
Det var nu ikke helt let, for de krøb alt hvad de kunne i hver sin retning for at finde moren og få en tår mælk.
De holder stadig samme afstand i vægten, selvom mindstemand har været rigtig flink,og øget vægten fra 101g til 273g. Så nu behøver vi heldigvis ikke at give flaske så ofte mere.
Den største vejer 543g og er en rigtig lille bamse! De var 14 dage i går, og er begyndt at åbne øjnene.
Nå, men for at det ikke skal blive til hunde det hele, har jeg syet nogle flere "poser" med katte på.
Det blev til 6 ialt, da der er 2 af hver. Synes det er pænt, når de står parvis, men det er enklere at tage billede enkeltvis.


tirsdag den 6. oktober 2009


Jeg med jer. Her går det godt. Vi spiser og sover og vokser godt, og er så småt begyndt at tænke på at åbne øjnene.
Min mindste søster får flaske i øjeblikket, ikke at jeg kan se det, men suttelydene er ikke til at tage fejl af!
Man bliver sulten af at høre på det ---
--så nu gider jeg altså ikke være fotomodel mere---