mandag den 30. november 2009


Så fik også jeg "taget hul på" julepyntningen. Det har mest blevet til rengøring endda (tiltrængt!), men nu måtte jeg have disse nisse-lysestager frem, som jeg købte i sommers på husflidsmessen i Moss.
Synes de står fint sammen med min gamle suppeterrin, og tænk- de har allerede hjulpet på julestemningen. Nu har jeg faktisk fået lyst til at pynte mere, men jeg tager det langsomt, og glæder mig over de enkelte ting efterhånden.

Fik også lyst til at vise jer et billede som jeg malede på et stykke drivtømmer for nogle år siden. Selv om jeg har den hængende hele året, er den vel ekstra aktuel på denne årstid.

søndag den 29. november 2009


Nogen nisselue er det ikke rigtig, og alfelue måske heller ikke rigtig, og hovedet er langt fra rigtig, men jeg synes selv den er ret sød alligevel, så nu prøver jeg med et par stk. til, og håber der findes et par småpiger, der synes som jeg!

torsdag den 26. november 2009

onsdag den 25. november 2009



Her er et lille hygge arbejde, hvor jeg har forsøgt mig med lidt båndbroderi, hvor jeg har tænkt de indvævede blade, som en del af broderiet.
Synes det er ret sjovt, og vil arbejde videre med det.
Her ses for og bagside.
Fik lyst til at skrive lidt om de sidste to bøger jeg har læst. Den første, en`af Tolkiens efterladte historier, som hans søn har redigeret og udgivet, er et spændende men grusomt eventyr.
Som passioneret tilhænger af Tolkien`S "Hobitten" og de tre "Ringenes herre" bøger, er jeg også glad for denne, selv om den ikke er helt på højde med de andre.
Er man til Eventyr kan den anbefales.
Den anden er også et grusomt eventyr -men desværre - et forfærdeligt og virkeligt et! " Familien i kælderen" fortæller om Josef Fritzls overgreb på datteren Elisabeth.
Om hvordan han holder hende indespærret i kælderen i 24 år- om hendes og hans opvækst- om hendes liv dernede- om de mange barnefødsler osv. Den giver også en forklaring på det - i hvert fald for mit vedkommende - store spørgsmål: "Hvordan kunde det lade sig gøre?!"
Det er jo en forfærdelig beretning, men skrevet på en sober og ordentlig måde, så man kan holde ud til at læse den.
Jeg synes, bogen er meget anbefalelsesværdig at læse.

tirsdag den 24. november 2009

søndag den 22. november 2009



Her er det rigtig syvejr, så jeg hygger mig ved symaskinen. Det har bl.a. resulteret i nogle flere toilet/kosmetik- mapper.
Prøvede mig på et sæt, hvor den ene er 1/2 gange så bred.
Jeg var til fødselsdag i går, hvor jeg havde en` af de små med, indeholdende et stk. velduftende sæbe. Tror den var velkommen.


Når det er tåge og regn uden for, kan det være ganske fornøjeligt at sidde og drømme om et nydeligt hvidt landskab med sne og rimfrost.
Nå her blev det altså kun til nogle grydelapper med snemænd.

fredag den 20. november 2009



Efter at have set flere af denne her type sminke/toalet-væsker,
(eller i hvert fald noget lignende) fik jeg også lyst til at forsøge.
Her er så de første to færdige.
De er ret fine at sy, synes jeg, så der er flere på vej.
Jeg kalder mig jo ikke sybo-"dillen" for ingen ting!!!
God helg til alle.

onsdag den 18. november 2009


En`gang skal jo være den først, og det er altså første gang, jeg har syet et "stitceri", eller hvad det nu hedder.
Jeg har fået billedet af Kitty "hobbyogquiltekitty", og sådan noget forpligter, så nu er spørgsmålet bare, hvad jeg skal bruge den til.
Forslag modtages med glæde! Stykket er 28 * 24 cm.

tirsdag den 17. november 2009


Det er ikke blevet til meget håndarbejde de sidste par dage, kun disse tre små hjerter,og så har jeg klippet til fem mere.

fredag den 13. november 2009





Som det ses, er jeg stadig angrebet af "kortfeber", eller hvad man nu skal kalde det, men jeg tror anfaldet er for aftagende! På de fleste af kortene er der brugt stof som dekorationsmateriale. Det kan vist ikke rigtig ses på billederne.

onsdag den 11. november 2009

Kort og godt --- her laves kort!
Her klippes, klistres, limes i papir, stoffer, karton, osv. til den store guldmedalje!
Ja- det er en gammel "dille", der har slået ud i lys lue, og en af symtomerne er en hektisk feberagtig aktivitet, med disse remedier, som det er vanskelig at bremse.
Heldigvis for "patienten", har hun det strålende i sin opslugthed.
Det er værre med omgivelserne og de omgivende personer. Her mærkes tydelige tegn på fravær og forsømmelse.
Heldigvis plejer anfaldet at tone ud efter nogle dage, og alt kan attervende til det normale!








søndag den 8. november 2009

Jeg har ladet mig inspirere af i andre, som har vist billeder af loppefund og gamle ting, hvilket jeg synes er spændende at se, så nu har jeg fået lyst til at vise nogle af mine egne ting.
På det første billede ses en "sukkerskål", som jeg fandt på loppis for 20kr.
Den er rigtig nydelig med blomster i.
På det næste billede står den på tallerkenrækken sammen med mine mocakopper og nogle gamle fade og tallerkner.
Det tredie billede viser en helt nydelig gammelt lommetørklæde. Blonden er orkis, og jeg har fået den af en kær veninde.
Til slut er det et par guldsko og en kaffekande, som jeg har arvet efter min farmor, og som jeg tror er over 100 år gamle.



fredag den 6. november 2009




Så har jeg lagt bøgerne lidt til side, for da jeg skulle finde noget i mit hobby skab i går, blev jeg nødt til at rydde, og faldt over mine papir og karton ark.
Det resulterede selvfølgelig i en ubændig lyst til at lave kort,( man har vel et standpunkt, til man tar et nyt - og rydde kan man altid gøre!) her ses så lidt af resultatet.
Nu har jeg ikke tid til at skrive mere, for bacillen holder stadig, så jeg skal lave kort! Skabet? - Nej det er endda mere rodet end før!!!
Ønser alle der er indom en rigtig god helg.

torsdag den 5. november 2009



Her er det stagdig bøger, der har interessen, så her er de sidste, der har fået nyt omslag.
Nisse- julebogen der er vist fra både for og bagside, er først trukket med stof, og derefter påført servietdecoupage.
jeg synes, det er fint med en bog, hvor man kan skrive om juleforberedelser, gaver og andet fra år til år.


Disse to er trukket med stof og har polyetervat indunder motivet, så det står lidt frem..

tirsdag den 3. november 2009


Så blev jeg endelig færdig med trøjen. Er sådan set godt fornøjet med den,og pasformen er god, men det havde ikke gjort noget, om den havde været et nr. større.
Hørte jeg nogen hviske om at slanke sig?
-Ja skulle gerne men--men- jeg er mere til de stille sysler og hyggemad så --- næste trøje bliver nok et nr. større!