onsdag den 19. maj 2010

Russefejring





Vi var til russetog i Frederikstad, hvor mit barnabarn jens og hans jente, Charlotte var fine deltagere!
Det var et kæmpeflot optog, med glade og feststemte unge, og (hvad jeg satte meget pris på) mange tilskuere i de skønneste bunader!
Jeg fik en del billeder af disse, for folk var flinke til at stille op, når denne skøre danske bad om lov til, at tage billeder af de skønne dragter med de flotte broderier.
På det øverste billede ses min datter kitty og min bedre halvdel.
Som det nok fremgår, var humøret i top og vejret fint.
En skøn dag til minde-albummet!

tirsdag den 11. maj 2010

Til jer som "passer" hjemme.




Endelig netforbindelse igen, og her er så et par billede fra første del af vores tur.
Først en herlig frøken, fra fortiden, som vi mødte i skoven ved Frederikshavn!
Hvis du forstørrer billedet, ved at klikke på det, kan du se, at hun har pyntet sig med annemoner som øjenskygge
Derefter skovbundens forårsbebudelse, og et vue ud over Vejlerne, hvor en redeplads i baggrunden har fået nye beboere.

mandag den 3. maj 2010

kurveudstilling.






Her kommer lidt billeder fra den spændende kurveudstilling på "Gimsinghoved".
Den første -som egentlig er en skulptur- er lavet af tørrede ribber fra kastanieblade! Helt utrolig synes jeg!
Ellers var der kurve og tasker i alle tænkelige og utænkelige materialer, og udformninger.
Mange af kurvene er flettede over et stålstativ -således den nederste med de tynde rullede papirrør, den med de hæklede sider (nylongarn) og endelig den med de laminerede blade.
Det er en udstilling ud over det sædvanlige, og hvis man bor i nærheden af Struer, kan det varmt anbefales at se den.
Dette er jo kun en lille brøkdel af udstillingen, som fylder 5 værelser!

søndag den 2. maj 2010

Her og nu.





Først et forårsbillede fra haven, hvor træer og buske står med de første nye lysegrønne blade nu.
Dernæst nogle kort som blev til i går, hvor det var bidende koldt, selv om det så dejligt ud indefra.
I dag har det til gengæld været skønt, skønt vejr.
I eftermiddags havde jeg kustodevagt på Gimsinghoved, hvor der er en spændende udstilling med afrikanske og Danske kurvemageres produkter.
Tog lidt billeder med min mobil, som jeg lægger ind senere.