tirsdag den 28. juli 2009


Py--- har været i haven det meste af dagen, og plantet buske og luget. Skal lige love for, at ugræsset også var glad for at få regn!
Her er et lille glimt deude fra af nogle helt specielle blomster.
Frøene har jeg nemlig fået af Hanne fra " hannes hage ", så dette er mit norske hjørne, som betyder noget helt specielt for mig.

mandag den 27. juli 2009



På "syfronten" er det blevet til nogle flere gymposer. Her et par stykker af dem.


Denne helg har jeg brugt en del tid på en stor beslutning. Havde egentligt sagt og bestemt - ikke flere hundehvalpe- når jeg nu næsten ikke kan bære at komme af med dem! Men de er jo altså søde og dejlige, og jeg ved jo godt, at folk nok vil elske dem, hvor de nu kommer hen. Så efter megen frem og tilbage rejste vi med Darling til "Lille Lasse," der er far til hendes to første kuld.
Så nu venter vi med spænding de næste par mdr.
På det ene billede ses Darling med det sidste hold hvalpe med Daisy som årvågen hjælper i baggrunden, og på det andet "barnefaderen" Lille Lasse"

torsdag den 23. juli 2009


Dagen begyndte med regnvejr, så formiddagen var til syning.
Det blev til et par gymtasker/væsker, som har fået ablikationer med et stofrest, jeg fandt i "Stof og Stil" i ferien.
I eftermiddag var det havevejr, og efter regnen trænges der en indsats her.
Skal også have plantet en del nye buske i skellet til naboen, for dem som blev fældet i efteråret.

tirsdag den 21. juli 2009


Fin sydag, hvor jeg syet sammen med Kitty og julie i Norge via MSN. Helt skønt at kunne sidde i hvert sit land og følge -se- og kommentere hvad hinanden laver!
Vi spiste endda frokost sammen!
I eftermiddag havde jeg besøg af Bodil, der kom med den nye bog vi skal læse i læsegruppen. " Liv og død i menneskets hænder" med undertitlen: - Vore etiske udfordringer af Ole Hartling.
Tror det bliver noget af en udfordring for mig også!
Det vedlagte billede viser mine nyeste Zalo forklæder. Til danske læsere kan jeg fortælle, at dette er en absolut norsk ting.

mandag den 20. juli 2009



Har lige været ude mellem to byger for at tage billede af de to sidste poseposer.
Jeg har lovet mig selv, at måtte sy, når jeg har støvsuget og ordnet badet, men det bliver ihvetfald ikke ude på terrassen i dag - ærgeligt nok - men mest ærgeligt for Annette og drengene, som skal i campingvogn i dag.
Det er egentlig mildt nok, så jeg håber regnen giver sig og ønsker dem en god tur.
Har også lige taget et billede af min Clevia, som står med sin anden blomst i år + frugtene fra både sidste år og i år.

lørdag den 18. juli 2009


Fredag var det dejligt vej, så jeg hyggede mig med symaskinen på terassen.
Projektet var poseposer, som Anne havde efterspurgt, men lysten stod til at prøve mit nye skæregrej, som jeg fik af Kitty og Per. Så var det jo bare at prøve, at kombinere, det nyttige med det behagelige, som man siger.
Resultatet blev denne posepose med et log cabin motiv indfældt.
Morsomt at prøve, og meget lettere at skære end at klippe, som jeg ellers altid har gjort.
Fint at lære noget nyt! Tak for det Kitty.

onsdag den 15. juli 2009


Jeg har fået forespørgsel efter mønster til trekandt taskerne, jeg har vist på min gamle hjemmeside: www.123hjemmeside.dk/syogstrikbodillen
Jeg har fundet dem i bogen: "Hånd I Hanke" af Anne-Pia Godske Rasmussen.
Jeg har lånt bogen på biblioteket,men har også set den til salg i Stof og Stil i Herning.
(Undskyld at der varede så længe Susanne, men jeg har haft huset fuldt af feriegæster,og ikke været på biblioteket.)


Hej-så kan jeg være her igen. Har ikke været på ferie, bortset fra tre dage på Jespershus Camping sammen med Bruno, mit barnebarn Julie og tre puddelhude.
Det var en fin tur,og vi glædede os over både blomsterpark og jungelland. (foto)
Søndag var Annette med sine tre og en veninde oppe og besøge os, men ellers er de sidste 14 dage gået med at nyde børn og børnebørn, som for en gangs skyld har været samlet her hjemme.
Der er jo længe imellem Flemming er hjemme fra New Zealand, så vi nyder det rigtig meget, når vi endelig kan væe sammen.
I dag sendte jeg de tre sidste til Norge, og efter en en gang støvsugning og gulvvask, har jeg bare slappet af, for det tager alligevel lidt på, at være en 10-12 stk. det meste af tiden.
Håndarbejde er der jo ikke rigtig blivet tid til, så nu glæder jeg mig til at komme igang igen, ikke mindst fordi, jeg har fået en stor skæreplade med lineal og rullekniv, af Kitty og Per. Det har jeg ikke haft før, så det bliver spændende at prøve.
Vore små pudler mødte også et par store "fætre". Der var stor interesse fra begge sider.