Viser opslag med etiketten tunesisk hæklestrik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tunesisk hæklestrik. Vis alle opslag

mandag den 7. marts 2011

Vest i tunesisk-hækling


For ganske længe siden købte min datter Annette noget bomuldsgarn til mig på tilbud.
Hun ringede for at høre hvor mange nøgler jeg skulle have, og med min sædvanlige optimisme sagde jeg 14, og glemte helt at tage højde for, at der kun gik 45m på 50g.
Uanset hvilken genser jeg siden har set på, har der altså ikke været nok garn til ærmer!
Nu kom så løsningen: En haket/tunesisk vest!
Den var morsom at lave. Resultatet tilfredsstillende, selv om den er ret kraftig.
Garnet er 100% bomuld, og den skal nok blive brugt.
Jeg er tilhænger af veste, da de gir varme til kroppen uden ,at man behøver at have to lag på armene.

onsdag den 2. marts 2011

Hæklestrik og tunesisk hækling.





Lørdag d.19.februar var Interessegruppen på Fur hos "Dudine" for at lære hækle-strik.
Desværre lå jeg med influenza og måtte melde afbud.
Jeg havde forstået, at det havde noget med Tunesisk hækling at gøre, og da jeg havde en sådan hæklenål i min besiddelse, kunne jeg jo altid trøste mig selv, ved at øve mig med den.
På nettet ( rainbow tunesisk jakke/ crochetinsider.com ) fandt jeg en opskrift på en grydelap, og det første resultat ses her under.
Dette var faktisk ret morsomt, og jeg ville gerne have prøvet hæklestrik også, men manglede både vejledning og hæklepind, der i dette tilfælde skulle have krog i begge ender.
Nå det var der jo ikke noget at gøre ved, troede jeg.
Men hvad sker der, når man har nogle super søde veninder?!
Jo- Bente kom med et fuldt kopieret kompendium med opskrifter på forskellige mønstre, og Kirsten forærede mig hele to hæklenåle med krog i begge ender!
Tusind tak begge to!
Som i ser er jeg gået i gang med de tofarvede prøver, og det er sjovt!
Prøv selv!