torsdag den 19. december 2013

Ønsker alle en rigtig glædelig jul med dette budskab om forår et sted forude.

søndag den 8. december 2013

DECOUPAGEBILLEDER.

Jeg har forsøgt at lave blomsterbilleder med decupage. Mit materiale er hentet fra forskellige ugeblade. Synes selv at resultatet er blevet ok. Det er utrolig morsom men tidskrævende, og absolut ikke mine sidste forsøg.

En ny serie julegrydelapper.

På trods af storm og regn, er det alligevel blevet til lidt julestemning her ved hjælp af en serie julegrydelapper. Blev som sædvanlig bidt af det, og havde svært ved at stoppe igen.

torsdag den 14. november 2013

Mulepose/taske.

Så er det blevet til en mulepose/ taske af det sidste stykke af det gamle uldne broderede stofstykke, som jeg fandt på genbrug for en tid siden. Jeg synes broderiet og farverne er rigtig flotte.

onsdag den 13. november 2013

Æske med latyrus.

Det lykkedes mig endelig at få fat på en æske, der passer til mit båndbroderi med latyrus. Jeg har først malet æsken med en helt mørk grøn akryl maling , så har det fået en gang krakelerings væske, og endelig en hvid akryl maling. Nu må jeg så finde på noget at opbevare i den.

mandag den 11. november 2013

søndag den 10. november 2013

De sidste lammeører.

Har været ude i haven og plukke de sidste lammeører, før de blev helt væk i regn og rusk. Har længe haft lyst til at prøve mig på disse isopor/flamingo kugler. Det blev også til et enkelt forsøg med serviet decoupage. Synes de er ret dekorative. Annette kom med nogle flere lammeører i dag. Nu ligger de til affugtning i nogle aviser et par dage, så er de klare til at blive limet på.

Kortdille!

Ja- kortdille er vist det rigtige ord for hvad jeg har været bidt af de sidste dage. Det er noget farligt noget at begynde på for man kan ikke slutte igen. Det er bare for sjovt.

søndag den 3. november 2013

Filtede hjertebrocher og strikkede pulsvarmere.

Så fik jeg da endelig færdiggjort noget af det jeg så optimistisk har begyndt på!

fredag den 18. oktober 2013

mandag den 16. september 2013




Lidt nyt fra denne front.




Det er længe siden der er sket noget her, og på håndarbejds fronten, på grund af flere store operationer i den nærmeste familie og at jeg selv har brækket håndledet.
 Nu ser det heldigvis ud til at lysne, og jeg kan både strikke og sy igen.
Her er lidt grydelapper og en taske, som blev færdig før uheldet.
På strikkesiden er det blevet til nogle vaskeklude strikket i dobbelt garn, i 100% bomuld. Nogle pulsvarmere i nyt design er det også blevet til.

mandag den 3. juni 2013

tasker.





Uha- igen er der gået meget lang tid siden jeg skrev sidst. Noget af tiden er gået med at sy tasker/vesker af forskellige stoffer, hvor jeg har indfældt genbrugsbroderi.
Alle er vaterede og forede med indvændige lommer, og lidt lange hanke, så de kan hænge på skulderen.