Viser opslag med etiketten hæklede ting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hæklede ting. Vis alle opslag

søndag den 9. marts 2014

Tehætte ugle.

jeg havde en rest pladegarn liggende, og da jeg så opskriften til denne ugle, ja, så var det oplagt at her var en muglighed for at få det brugt. Øjne og næb er klippet i filt. Synes selv den er blevet sjov. God søndag.

tirsdag den 4. december 2012

0pskrift på hæklede fugle

Jeg har forsøgt at tage billede af fugleopskriften. Håber det fungerer. Jeg har hæklet nogle små luftmaskefødder under mine.

fredag den 24. februar 2012

Hæklerier.


Antallet af små firkanter vokser, om ikke hurtigt, så dog stødt. Jeg er nok ved at være halvvejs nu. Hækler to ens af gangen, så går et lidt hurtigere, når jeg har mønstret i hovedet.
Ønsker jer alle en god weekend.

tirsdag den 21. februar 2012

Hæklelapper.



En af de unge i familien har set en vest/bolero på nettet og ønsker sig en lignende til sin fødselsdag.
Heldigvis kunne hun godt li`de farver jeg havde liggende, så jeg er gået i gang, og er faktisk selv noget spændt på det endelige resultat, når jeg engang kommer så langt.
For en tid siden, købte jeg denne bog, så nu får jeg rig lejlighed til at afprøve nogle af de mange forskellige mønstre.

søndag den 10. oktober 2010

Dejligt besøg.



Vi har besøg af mit barnebarn -Debbie- i denne weekend. Hendes fritidsinteresse er rollespil. I den kommende tid skal hun være sigøjner, og til den rolle ønskede hun sig et rødt sjal.
Min hæklenål har derfor været ret varm! og det færdige resultat ses her. Desværre mangler resten af udstyret, men jeg håber ved en senere lejlighed, at kunne vise hende i hele udstyret.

tirsdag den 20. juli 2010

Sommerens sjaler.




sjaler





Som før nævnt, er det mest hækle og strikkepinde der er blevet brugt i sommer, da det er en fin kombination med hygge og feriegæster.
Min datter kitty ( hobbyogquiltekitty )har været så flink at stille op som fottomodel, og her kan i se resultatet af sommerens hyggestunde. ( Dem har vi haft rigtig mange af hi hi!)
Alle sjalene er nu på vej til deres bestemmelsessted, som er "Møllerens Hus" i Aremark i Norge.
Det er forøvrigt et sted som jeg varmt kan anbefale at besøge!

mandag den 25. januar 2010


Bestemte i går aftes, at dagen skulle bruges i syrommet med noget jeg havde lyst til.

Men - men- da jeg vågnede i morges, lyste solen ind af alle vinduer - (skønt!?)

Men stadig men - men, for alt støvet lyste med, og jeg måtte endda engang erkende, at det nok ikke forsvandt af sig selv!

Så ikke mere men - men- nu er her rent, og jeg har endda nået at sidde i min - nå ja - næsten støvfri stue, og hækle kant om disse ufo tøfler. Blev vist lidt inspireret af solen!

Rengøring er altså dejligt, når det er gjort!

onsdag den 14. oktober 2009


Det har været et helt pragtfuldt høsvejr i dag, så Daisy og jeg spaserede ind til byen.
Jeg skulle på posthuset og nogle andre ting, selvfølgelig i hver sin ende af byen, så inden vi var hjemme igen, havde vi gået 2 timer og jeg var ret træt i benene.
Nå intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget, siges der, så jeg satte mig, og fik endelig den vest færdig, som jeg begyndte på i forsommeren.
Garnet er 100% silke, men jeg synes egentlig, det virker noget stift i den færdige model.
Håber det hjælper når den bliver vasket.
Det er en garnbutik på Fur, der har lånt mig modellen at se efter, så det er vist på tide at få originalen retureret!
Lukketøjet i halsen er et gammel bæltespænde, som min mor brugte som ung pige. Husker at den lå i hendes knapæske, som jeg legede med som lille. Fandt den for nylig mellem nogle ting som jeg arvede.

onsdag den 19. august 2009



Hej igen.
Krimmien holger pause, selv om det kribler i læselysten! Så hundene er blevet børstet (trængtes), og det sidste sjal har fået hæftet ender og fået sin blomst.
Er gået i gang med nogle barnepuder af noget stof, som jeg har fået af Kitty. Vi høres ved.
Klem fra mig.

søndag den 16. august 2009



Denne helg er for det meste gået med at hæfte ender, og hækle lukke-blomst til de englemaske-sjaler, som jeg har hæklet i løbet af sommeren.
Dette citrongule sjal med frynser er hæklet med to tråde i et tyndt lækkert mohairgarn.


Denne i gl.rosa nyancer er hæklet i "Multi Mohair" fra Marks & Kattens




Disse to er hæklet i " Play It " som er et mohairgarn fra Hjertegarn.

lørdag den 1. august 2009


Hæklet tørklæde i englemasker. Garnet er fra hjertegarn, navnet er "Play It" og det består af 62% mohair og 38% acryl. Har købt det i flere forskellige farver, da jeg synes det bliver fint i sjalerne.
Hvis du klikker på billedet forstørres det, så man kan se farvenuacerne.