
Det har været et helt pragtfuldt høsvejr i dag, så Daisy og jeg spaserede ind til byen.
Jeg skulle på posthuset og nogle andre ting, selvfølgelig i hver sin ende af byen, så inden vi var hjemme igen, havde vi gået 2 timer og jeg var ret træt i benene.
Nå intet er så dårligt, at det ikke er godt for noget, siges der, så jeg satte mig, og fik endelig den vest færdig, som jeg begyndte på i forsommeren.
Garnet er 100% silke, men jeg synes egentlig, det virker noget stift i den færdige model.
Håber det hjælper når den bliver vasket.
Det er en garnbutik på Fur, der har lånt mig modellen at se efter, så det er vist på tide at få originalen retureret!
Lukketøjet i halsen er et gammel bæltespænde, som min mor brugte som ung pige. Husker at den lå i hendes knapæske, som jeg legede med som lille. Fandt den for nylig mellem nogle ting som jeg arvede.