Min nålebog har været efterlyst, og savnet gennem længere tid!
Den er lysegrøn med båndbroderi, og indeholder ret mange forskelligartede nåle, og min lille yndlingssaks.
Efter at have gennemsøgt alle tænkelige og utænkelige steder i huset, er jeg kommet til den erkendelse, at den nok er gået til de evige symarker!
Den er nemlig sidst set på hjørnet af arbejdsbordet, og må jeg med gru erkende, dermed plaseret ret over papirkurven.
Dette kunne jo godt fremkalde uhyggelige tanker om komunal affaldsvæsen og kremering!
Jeg har nu set mig nødsaget til at tage konsekvensen af dette, og en afløser er på vej.
Foreløbig er det blevet til et stykke med båndbroderi.
Det færdige resultat regnes med at kunne fremvises inden for overskuelig fremtid, som politikerne altid så fromt lover.
Vi tales ved.
Knuser.