fredag den 5. november 2010

Båndbroderi.




Jeg vil gerne vise jer dette syetui, som Inger fra "Interessegruppen" har syet.
Hun påstår, at det er hendes prøveklud, der er opstået i denne nye skikkelse!
Jeg tror denne facon må være rigtig fin, da tingene på denne måde, bliver pakket godt sammen.

Servietdecoupage.


Jeg ligger i skarp træning med servietdecoupage på stof, da vi skal i gang med dette i "Interessegruppen" på tirsdag.
Foreløbig er denne blevet færdig.

mandag den 1. november 2010

EFTERÅRSTUR.

Hundene og jeg var ude og gå en tur i det det dejlige vejr i eftermiddag.
Hundene så efter mus og fugle, der kunne jages, og når der ikke var nogen, kunne de jo bare løbe efter hinanden.
Jeg havde kameraet med, for at tage billeder af efteråret.
På et tidspunkt under turen, blev det helt overskyet, hvilket ses på det ene billede.
Heldigvis klarede det snart op igen, så vi slap for at blive våde i denne omgang.








søndag den 31. oktober 2010

Husflidsfestival i Skjern!


I går var vi til husflidsfestival i Skjern på husflidsefterskolen der.
Det er husflidsfolk fra hele Ringkøbing amt, der udstiller, og der er en utrolig rigdom af skønne håndgjorde ting af en hver art.
For mig er det et af årets højdepunkter, og allerede i gangen blev vi mødt af denne trold, som jeg synes er en fin optakt til selve messen.
Jeg viser her et lille udpluk fra nogen af de stande der interesserede mig mest.



Spændende dekorationer og -





- nydelige kort.
"Kort-damen solgte også servietter stykvis, og hun havde et stort udvalg, så jeg måtte selvfølgelige købe en hel del uha - til mit (velfyldte) lager!

Billedtæpper, banner og vikingedragter






- og nederst, ses nogele elevarbejder fra efterskolens elever.

Textilkunst på højt plan.





På denne stand viser Lis Kruchov sine flotte og fantasifulde strikkede/hæklede/filtede-og jeg ved ikke hvad arbejder!
Enhver piges drøm at komme i en sådan!




Her er det nydelig papirflet, ( jeg synes tasken af målebånd er rigtig morsom), hyggekrog med "Rokken der spinder i stuen", fletning med birkebark, og det fineste bogbindearbejde.
Jeg købte mig en lille blok, som den der ligger forest i billedet. Fint at have med i tasken.

Knipleteknig og orkis i ny udgave.






Her er Orkis/nupreller og kniplinger fremstillet i tykt garn. På det øverste billede ses damen, der har udvist en utrolig kreativitet i det lyseblå tørklæde.
Det er en strikkelise- strimmel der snor sig ind i orkisarbejdetarbejdet.
Utrolig flot og spændende!
De nederste tørklæder i knipling, var det et par småpiger, der sad og kniplede, men de havde pause, da det endelig var muligt at komme til at tage billeder.

Filtning og patchwork- piger fra Skjern.





Her er fine ting i filt og et arbejde lagt op og klar til filtning.
På patchwork- standen var der mange, mange flotte ting, men jeg blev helt betaget af det skønne kallendertæppe. Flot ikke?

fredag den 29. oktober 2010

Heldigvis blomster derude endnu.




Det er regn og rusk og blæsende derude, men der er heldigvis stadig blomster i haven.
Til denne weekend bliver det de her tre små buketter, som skal lyse op herinde sammen med nogle fyrfadlys.
I morgen skal jeg til husflidsfestival i Skjern. Glæder mig meget!

torsdag den 28. oktober 2010

Fletteteknik?





På vores sidste møde i DKP. (De kreative piger) havde vi kurve papirfletning på programmet igen.
Jeg havde sat mig i hovedet, at jeg ville flette en konvelutform.
Første forsøg faldt ikke så heldig ud, da konvelutten blev meget ensidig!
Den kan nok bruges som dækkebrikke eller noget andet.
Andet forsøg gik bedre, da jeg nu prøvede, at flette om en papskabelon.
Jeg er faktisk ret godt fornøjet med resultatet, bortset fra, at den bliver skæv i afslutningen! Tror det er fordi jeg har et lige antal flettestrimler.
Nå, tredie gang er lykkens gang, men det må vente lidt, for lige nu er der serviet dekoupage på programmet.
Ha` en god og kreativ dag alle derude!