tirsdag den 9. november 2010

Hilsen fra hvalpene.




Hej alle sammen.
Vi vil lige fortælle, at vi er ved at blive store. Vi bliver 8 uger på torsdag, så i dag var vi hos dyrlægen, og blive synet og vaksineret.
Han syntes vi var nogle prægtige hvalpe, men det vidste vi godt, for det siger vores menneske mor hele tiden.
Som i måske kan se af billederne, har vi meget travlt om dagen. Nogen forsøger at snuse sig (læs bide sig) til lidt lærdom i bogreolen. Forstår ikke hvorfor de råber højt, de burde jo være fornøjet med, at vi vil udvidde vores horisont!
Nogen smager lidt på de potteplanter der står på gulvet, eller stod, nu er de nemlig kommet op på høje kagedåser, og det er en værre bøvl at nå dem! Og endelig prøver vi kræfter med børn og voksne. På billedet er det Patrick der bliver jordet.
Som i kan forstå, bliver man meget træt af alt det, og så sover vi i vores mormors kurv.
Hun var ikke helt fornøjet med at vi overtog den, og forsøgte at få den op i vinduskarmen, hvor hun gemmer de andre ting, hun vil have for sig selv.
Det lykkedes ikke for hende, så nu nyder vi den, selv om det er ved at blive lidt trangt når vi alle fem vil være der!
Godnat og sov godt fra de fem puddelhvalpe

mandag den 8. november 2010

Mere servietdecoupage.




Her går det på højtryk med at eksperimentere med decoupagen- både af lyst og nød- som der siges!
Her er det et kræmmerhus i lock kabin, en servietholder syet syet i hånden og en julestøvle syet på maskine.
Vi har serviet-decoupage som emne i interessegruppen de næste tre tirsdage, og de andre mener, at jeg nok kan klare det, og så er det jo bare med at forsøge, at leve op til tilliden.
Jeg elsker at eksperimentere, så den side af sagen er helt ok.
Håber nu bare, at jeg ikke skuffer dem.
Ønsker alle besøgende en god uge:

Hej Kitty-


-tak for den fine kitty veske du har sendt mig. Jeg er meget glad for den, og bruger den meget, men nogen gange er den også hjemme uden mig!
Kærlig hilsen fra Lærke.

fredag den 5. november 2010

Båndbroderi.




Jeg vil gerne vise jer dette syetui, som Inger fra "Interessegruppen" har syet.
Hun påstår, at det er hendes prøveklud, der er opstået i denne nye skikkelse!
Jeg tror denne facon må være rigtig fin, da tingene på denne måde, bliver pakket godt sammen.

Servietdecoupage.


Jeg ligger i skarp træning med servietdecoupage på stof, da vi skal i gang med dette i "Interessegruppen" på tirsdag.
Foreløbig er denne blevet færdig.

mandag den 1. november 2010

EFTERÅRSTUR.

Hundene og jeg var ude og gå en tur i det det dejlige vejr i eftermiddag.
Hundene så efter mus og fugle, der kunne jages, og når der ikke var nogen, kunne de jo bare løbe efter hinanden.
Jeg havde kameraet med, for at tage billeder af efteråret.
På et tidspunkt under turen, blev det helt overskyet, hvilket ses på det ene billede.
Heldigvis klarede det snart op igen, så vi slap for at blive våde i denne omgang.








søndag den 31. oktober 2010

Husflidsfestival i Skjern!


I går var vi til husflidsfestival i Skjern på husflidsefterskolen der.
Det er husflidsfolk fra hele Ringkøbing amt, der udstiller, og der er en utrolig rigdom af skønne håndgjorde ting af en hver art.
For mig er det et af årets højdepunkter, og allerede i gangen blev vi mødt af denne trold, som jeg synes er en fin optakt til selve messen.
Jeg viser her et lille udpluk fra nogen af de stande der interesserede mig mest.



Spændende dekorationer og -





- nydelige kort.
"Kort-damen solgte også servietter stykvis, og hun havde et stort udvalg, så jeg måtte selvfølgelige købe en hel del uha - til mit (velfyldte) lager!

Billedtæpper, banner og vikingedragter






- og nederst, ses nogele elevarbejder fra efterskolens elever.

Textilkunst på højt plan.





På denne stand viser Lis Kruchov sine flotte og fantasifulde strikkede/hæklede/filtede-og jeg ved ikke hvad arbejder!
Enhver piges drøm at komme i en sådan!




Her er det nydelig papirflet, ( jeg synes tasken af målebånd er rigtig morsom), hyggekrog med "Rokken der spinder i stuen", fletning med birkebark, og det fineste bogbindearbejde.
Jeg købte mig en lille blok, som den der ligger forest i billedet. Fint at have med i tasken.

Knipleteknig og orkis i ny udgave.






Her er Orkis/nupreller og kniplinger fremstillet i tykt garn. På det øverste billede ses damen, der har udvist en utrolig kreativitet i det lyseblå tørklæde.
Det er en strikkelise- strimmel der snor sig ind i orkisarbejdetarbejdet.
Utrolig flot og spændende!
De nederste tørklæder i knipling, var det et par småpiger, der sad og kniplede, men de havde pause, da det endelig var muligt at komme til at tage billeder.

Filtning og patchwork- piger fra Skjern.





Her er fine ting i filt og et arbejde lagt op og klar til filtning.
På patchwork- standen var der mange, mange flotte ting, men jeg blev helt betaget af det skønne kallendertæppe. Flot ikke?