torsdag den 14. november 2013

Mulepose/taske.

Så er det blevet til en mulepose/ taske af det sidste stykke af det gamle uldne broderede stofstykke, som jeg fandt på genbrug for en tid siden. Jeg synes broderiet og farverne er rigtig flotte.

onsdag den 13. november 2013

Æske med latyrus.

Det lykkedes mig endelig at få fat på en æske, der passer til mit båndbroderi med latyrus. Jeg har først malet æsken med en helt mørk grøn akryl maling , så har det fået en gang krakelerings væske, og endelig en hvid akryl maling. Nu må jeg så finde på noget at opbevare i den.

mandag den 11. november 2013

søndag den 10. november 2013

De sidste lammeører.

Har været ude i haven og plukke de sidste lammeører, før de blev helt væk i regn og rusk. Har længe haft lyst til at prøve mig på disse isopor/flamingo kugler. Det blev også til et enkelt forsøg med serviet decoupage. Synes de er ret dekorative. Annette kom med nogle flere lammeører i dag. Nu ligger de til affugtning i nogle aviser et par dage, så er de klare til at blive limet på.

Kortdille!

Ja- kortdille er vist det rigtige ord for hvad jeg har været bidt af de sidste dage. Det er noget farligt noget at begynde på for man kan ikke slutte igen. Det er bare for sjovt.

søndag den 3. november 2013

Filtede hjertebrocher og strikkede pulsvarmere.

Så fik jeg da endelig færdiggjort noget af det jeg så optimistisk har begyndt på!

fredag den 18. oktober 2013

mandag den 16. september 2013




Lidt nyt fra denne front.




Det er længe siden der er sket noget her, og på håndarbejds fronten, på grund af flere store operationer i den nærmeste familie og at jeg selv har brækket håndledet.
 Nu ser det heldigvis ud til at lysne, og jeg kan både strikke og sy igen.
Her er lidt grydelapper og en taske, som blev færdig før uheldet.
På strikkesiden er det blevet til nogle vaskeklude strikket i dobbelt garn, i 100% bomuld. Nogle pulsvarmere i nyt design er det også blevet til.

mandag den 3. juni 2013

tasker.





Uha- igen er der gået meget lang tid siden jeg skrev sidst. Noget af tiden er gået med at sy tasker/vesker af forskellige stoffer, hvor jeg har indfældt genbrugsbroderi.
Alle er vaterede og forede med indvændige lommer, og lidt lange hanke, så de kan hænge på skulderen.

onsdag den 6. marts 2013

ÆGGEHØNE

På Messen i Holstebro Aktivitetscenter købte jeg en model til denne høne, som skal holde æggene i kurven varme til påske.
Købte denne bundt Kauni på håndarbejdsmessen i Holstebro Aktivitetscenter i lørdags. Den var på tilbud foe 35kr. for 100g. Bundtet er på 300g.
Jeg har ikke bestemt mig for hvad den skal blive til endnu.

Så blev jeg endelig færdig med denne trøje. Modellen er fra Drops og garnet er Kauni.
Det holdt hårdt med at blive færdig med monteringen, men nu er jeg glad for resultatet.

tirsdag den 5. marts 2013





Vi var i går på besøg hos en fantastisk væverske,  Petrea JürgensenHoulindvej 24 7620Lemvig Tlf. 23727833. Hendes smukke tørklæde og sjaler er helt unikke i udførelse. Her var også skønne lune plaider med håndsyede kanter og for mindre pengepunge- nydelige viskestykker og små kaffebrikker.

fredag den 1. marts 2013

viskestykke med grydelapper

Jeg har købt nogle viskestykker i Søstrene Greene, som jeg har klippet et stykke af til grydelappe,r og så pyntet med matchemde stof. Synes det er blevet ret stilig.

mandag den 25. februar 2013

Klovnedukker- lidt nostalgi.


  For længe siden, syede jeg en del af disse dukker, så det var næsten et nostalgisk gensyn, da de var færdige.
 Mit barnebarn Marius (22år) havde et, da han var  lille. Den hed Kalle klovn, og han slæbte den med over alt. At den efterhånden blev noget sjappy at se på forminskede ikke kærligheden.
Da jeg ville forære hans et år yngre bror Jens en magen til, erklærede han højtidelig, at han ikke så godt kunne li` klovne. Han kunne bedre li` pindsvin.
Så måtte han jo have en sådan i stedet.
Nu har et par nye klovne set dagens lys, og det vil vise sig, om børn i dag er til klovne eller pindsvin eller noget helt andet.
Ha en god uge.

fredag den 15. februar 2013

Genbrug

Fandt en lille klokkestreng på genbrug for en tid siden, og har tænkt en del på hvad den skulle blive til. Den havde fire ens rosemotiver, og den første er nu blevet til en servietholder.

torsdag den 14. februar 2013

forklæder

Synes dette sommerfuglestof fra "Stof og Stil" ville egne sig godt til små pige forklæder. Her ses det endelige resultat i 2 størrelser.