



Hej Chathrine og andre interesserede.
Gentager her hvad jeg skrev i "Chatrines kreative hjørne" som forklaring på disse billeder:
Jeg er- som du- meget betaget af Selma Lagerløf,og besøgte Mårbacka for nogle år siden.
I 2008 var vi på sejltur i Sverrige på Dalslands kanal, og en aften hvor vi lagde til ved en lille bygd,jeg mener, den hedder Torrskog, mødte vi en mand, der fortalte, at ved kirken lige i nærheden,lå Selma Lagerløfs søster begravet.
Han fortalte at søsteren, der var gift med en brugspatron på stedet, var sygnet hen, og død som ung hustru efter at have mistet deres lille barn.
Det var Selma Lagerløf, der havde sat stenen på graven, da manden aldrig blev sig selv igen efter at have mistet dem begge.
Jeg var selvfølgelig inde og finde gravstedet. Kirken og kirkegården ligger utrolig smukt ned til vandet.
Stenen står til venstre for kirken og er ikke med på det første billede.

