sybodillen

Hej igen.
Her står alt i hundenes tegn, som man siger. Heldigvis går det godt med de små, på trods af den tidlige fødsel.
De to største hvalpe klarer sig fint med Darlings mælk, men den lille (101g) får flaske hver anden time, og har nu øget vægten til 118g. Ret flot ikke?
Men altså -- det er ret hårdt at "amme" så ofte, selv om vi er to om det, så vi er ret søvnige iblandt.
Nå der er jo ingen, der hindrer os i at tage en lur ind imellem, så det går nok, og spændende er det!

På det førsdte billede ses Bruno, godt hjulpet af en meget interesseret Daesy, i gang med fodringen.
Darling og de to andre hvalpe befiner sig inde i hulen, som vi har lavet ved siden af min seng. Det er her darling vil være, og her hun føler sig tryg, så dette måtte vi acseptere allerede første gang hun fik hvalpe, for ellers forsøger hun hele tiden at flytte dem.
På det næste billede fremgår et tydeligt misforhold mellem flaske og bruger, og på det tredie, vejes der på brevvægten.
Den unge dame gider altså ikke være oppe i den isassiet, og prøver ihærdig at flygte, noget der ikke gør prosessen lettere. Tallene på vægten flyver op og ned!